Slettestrand Minigolf | Bane 9

Slettestrand Minigolf & Event | Bane 9
Vindmøller
Strøm af vind
I Danmark blæser det meget året rundt, og tilbage i slutningen af 1800-tallet fik man ideen til at lave strøm ud af vind.
Den første danske vindmølle
Det var fysikeren Poul La Cour, der i 1891 byggede den første danske vindmølle, der producerede strøm, men der har eksisteret møller helt tilbage til det 9. århundrede, hvor man i området Afghanistan/Iran har fundet spor efter de første møller. Dengang blev de brugt til at få pumpet vand op af jorden eller få malet korn.Vindens kræfter
Vindmøller bruger vindens kræfter til at lave energi, når blæst og vind får vindmøllens vinger til at bevæge sig. Når vinden rammer vingerne, skaber det et overtryk på forsiden af vingerne og et undertryk på bagsiden af vingerne, der sætter gang i bevægelsen. Når vingerne drejer rundt, omdannes energien i vinden til en roterende, mekanisk energi. Energien bliver ledt hen til en gearkasse i nacellen, der er det 'hus', der sidder på vindmøllen bag vingerne. Fra nacellen og gearkassen ledes energien videre til en generator, hvor den bliver lavet til elektrisk energi.